Om mig

Webdesign med hjerte, strategi og sans for detaljen

Hos Korsgaard Creative designer jeg funktionelle og æstetiske hjemmesider i Divi til selvstændige og små virksomheder, der vil fremstå professionelle online.

Mød Linda Korsgaard

Kommunikatør, æstetiker og passioneret webdesigner.

Jeg har skabt Korsgaard Creative med én mission: at hjælpe mennesker med at få hjemmesider, der ikke bare ser flotte ud, men også giver mening og skaber resultater.

Jeg ved, hvordan det føles at være ny eller selvstændig og stå over for teknik, designvalg og halve løsninger, der ikke rigtig hænger sammen. Derfor kombinerer jeg min baggrund i undervisning, kommunikation og adfærdspsykologi med en enkel tilgang til webdesign.

Hvorfor jeg startede Korsgaard Creative

Min vej ind i webdesign begyndte med en stor interesse for kommunikation og adfærd, og et ønske om at forstå, hvordan vi som mennesker træffer beslutninger online.

I 2018 tog jeg en uddannelse i digital markedsføring og fulgte året efter op med en kommunikationsuddannelse. Det gav mig redskaberne til at se hjemmesiden som langt mere end design: et strategisk værktøj, der former en virksomheds synlighed og brand.

I 2020 dykkede jeg ned i adfærdspsykologi for at forstå endnu dybere, hvad der sker, når vi klikker, køber eller lukker en side igen. Tidligere har jeg undervist i folkeskolen, og netop dét har givet mig en særlig evne til at forklare tekniske ting, så de er lette at forstå og handle på.

Portræt af Linda Korsgaard, Korsgaard Creative

Min tilgang

Gennemsigtighed
Du skal altid vide, hvad der sker, og hvorfor.
Enkelhed
Ingen teknik-jargon. Jeg forklarer det, så du forstår det.
Resultater
Designet skal ikke bare være flot, men hjælpe dig med at nå dine mål.

Webdesign i hele Danmark - ikke kun lokalt

Uanset om du sidder i København, Aarhus, Odense eller en lille by med stort potentiale, kan jeg hjælpe dig med at komme online. Jeg arbejder 100 % digitalt, og processen er struktureret, effektiv og tilpasset dine behov, også selvom vi aldrig mødes fysisk.

Skal vi tage en snak?

Alle projekter starter med en kort, uforpligtende samtale. Her finder vi ud af, om vi er det rette match, og hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

Jeg svarer typisk inden for 24 timer på hverdage.